Kærlighed og mindreværd

En case om kærlighed og mindreværd.

Denne klient er 34 år, flot og veluddannet. Hun har haft flere længerevarende forhold, men ingen af dem har egentlig været i hendes ”liga”.

Desværre har hun ladet ”sig nøje” fordi hun så gerne vil tosomheden, tror det måske ikke bliver bedre, at det nok er hende der er noget galt med osv.  

Kender du nogen der navigerer efter disse parametre i kærligheden?

For 4 måneder siden mødte hun en fyr, der er delvis åben, men så sker det…

Hun ringer til ham, efter at have været til en fest, for at spørge om ”de skal sove sammen”? ”Næ han er lidt træt og har planer den følgende dag”.

 Da de ses næste gang siger hun; ”Jeg er ved at blive glad for dig og vil gerne lære dig bedre at kende.” Dertil svarer han; ”Jeg kan altså ikke byde ind med mere end jeg gør nu.”

Da hun 14 dage senere siger det samme til ham igen, svarer han; Sig mig har vi to ikke haft denne samtale en gang? Hvad var det du ikke forstod sidste gang?

Til trods for at hun ikke er forelsket i ham, vil hun stadig gerne se ham??? Hun styrkes i sin tro på at når nu han er afvisende, så er det nok hende den er gal med….

En god beslutning

I forbindelse med hendes konsultation hos mig konfronterer jeg hende med det at hun forsøger at etablere en relation til et menneske, der tydeligt viser at hun ikke er på top 10 listen. Vi taler også om at hun lader sig nøje og om det faktum at vi med alt i livet, enten drives kærlighed eller frygt. Her er hun drevet af frygt, frygten for at være alene, frygten for at være “forkert”.

 På min opfordring aflyser hun deres weekend date og stor er hans overraskelse! Hun får den fedeste weekend i eget selskab og får ryddet op, både fysisk og mentalt.

Når nu hun får energi af at fravælge hans selskab, er det så ikke et tegn?

Hvorfor lade sig nøje?

Når frygt er drivkraften er det svært at få noget brugbart ud af det. 

Und dig selv det bedste!

Kvinder (og mænd) kom ind i kampen og brug tiden på at opbygge et godt selvværd, førend i leder efter en partner.

I er fantastiske, men som i alle øvrige relationer i vores liv, skal din relation til dig selv også næres.

Lykke kommer indefra, find den der og dyrk den!

3 nyttige tips.

  1. Er du i tvivl, er der ingen – så led et andet sted. 
  2. Mærk hvad du virkelig ønsker dig at modtage og hvad du virkelig ønsker at give
  3. Vær ærlig overfor dig selv og i dine øvrige relationer

 

Kærlig hilsen

Jette

 

 

 

Om Jette Holm

Holistisk arbejdende terapeut, underviser og forfatter. Indehaver af Den Danske Skole for Komplementærterapi. Uddanner bl.a "Livsstilskonsulenter" og "Livsstilsterapeuter". Jeg har skrevet 14 bøger om personlig udvikling, om bla. personlighedtyper og krystaller. Jeg er 46 år, mor til Nikita på 6 og Niklas på 19. Derudover er jeg gift med Jacob, som jeg har Nikita sammen med og er tillige bonusmor til Josephine på 15 og Sebastian på 16.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kærlighed og mindreværd

  1. Bjørn Larsen siger:

    Nok en artikkel som jeg har delt med mine venner på FB
    Du skriver godt hilsen Bjørn

Skriv en kommentar